22/7
Er begge hjemme og igang med arbejde. Tak til alle som fulgte med på siden.
30/6
jeg er kommet til danmark efter en fantastisk rejse. Marianne er stadig på cyklen og vil være i Tronheim imorgen.
23/6
Efter Kabelvåg er vi kørt tilbage den vej vi kom fra. Her havde vi set en camping som så hyggelig ud og der har vi tilbragt de seneste 4 dage. Campingen ligger ca. 8 km, eller halvvejs inde, i en fjord. På modsat side af fjorden rejser sig høje, lodrette fjelde næsten direkte op af vandet. På den side hvor campingen ligger er fjeldene ikke allesteder lige bratte men også majestætiske. Campingen ligge således på en odde ud i fjorden og kort sagt er der super flot og dejligt. Her tilbragte vi 4 dejlige dage. Vi har slappet af, læst og fisket. Fisket har vi fra en jolle som vi lejede og turede lidt op ned i den fjorden. Vi fangede mange fisk hovedsageligt torsk og sej. På vandet svømmede søpapegøjer og andre spændene fugle og over os kredsede måger og en fiske ørn som tilsyndeladene boede i fjorden og som kom svævende mange gange når fiskene som vi nogengange fange på 70-80 meter, lå i overfladen og forsøgte at komme sig over den hurtige tur op fra dybet. På campingen snakkede vi med et par fra Østrig og med camping pladsens ejere, som var hyggelige folk vi og vi håber at vi en dag kan komme os tilbage.
Vi kørte fra campingen i går og tilbage til Kabelvåg hvor vi sad på byenstorv og spiste vores mad, inden vi købte nogle film til underholdning i det lovede regnvejr de kommende dage. Herfra fortsatte vi 50 km mod sydøstspidsen af Lofoten hvor vi skal sejle fra på mandag til Bodø, hvorfra jeg skal flyve hjem onsdag, mens Marianne cykler videre mod Danmark
nye foto´s indlagt
16/6
Efter en dejlig sejltur med hurtigruten, fra Honingvåg til Sortland, har vi nu overlevet 3 dage med næsten uafbrudt regn. Pis nu hvor vi ellers bare skulle slappe den. Vi har så ligget i teltet og gloet/sovet til langt ud på dagen. Idag kom vi os fra Melbu til Kabelvåg i øs regn men igennem et flot landskab. Gennemblødte har vi nu slået vores telt op på en camping og er parat til et varmt bad. Michael underholdte en flok tyskere som undrene så på at jeg kom med mit liggeunderlag ned til bådbroen og smed det i vandet, for at finde ud af hvor det var utæt, men deres tanker var vist mere i retning af svømning. næste gang tager jeg sku fiskestanng med, for at få det til at ligne noget.
Så kom vi os, endeligt vil nogle sikkert sige, til nordkapp. De sidste dage mod nordkapp var utroligt flotte, gennem et flot og prægtigt landskab, har vi cyklet fra Alta. Sidste dag var hård, det som skulle være en lille smuttur på 35 km. blev til 4½ time i regn og tåge, med meget modvind og det op af bakke.
Dagen inden vi kom så langt var der dog lift drama da et af rensdyrene vi passerede, blev bange for mig og i sin iver efter at løbe væk faldt den ned fra fjellet og brækkede øjensynligt ryggen. Jeg klatrede op og forsøgte at hjælpe den men den lå bare og var helt hjælpeløs og efter at have hevet den op lidt op på et platue cyklede vi til et hus lidt væk og fik ringet til politiet som så ville underette ejeren om at han skulle komme og skyde den. Efter at have ventet en time, cyklede vi videre uden at vide hvad dens skæbne blev.
Tilbage til nordkapp lykkes det os at komme gratis ind fordi det var min fødselsdag. Vi blev og sov i teltet på parkeringspladsen sammen med 40 autocamperer som bare ligger og venter på at det skal blive klart vejr så der de kan se solen. Det samme gør alle turister i hele nordnorge og når prognosen lovere sol starter et cirkus europa deres togt mod europas næst nordliste punkt. Næste dag tøffede vi lidt rundt i det store nordkappkompleks som rummer restaurant, videograf, bar, souvinierbutik, kaffebar mm. Vi traf her to danskere som havde kørt fra Oslo i en 3 hjulet motorcykle som var 70 år gammel, eller lidt mere. Det var sku´ god stil at se dem give sig af sted. (se billeder, om et par dage).
Efter nordkapp var vi 2 dage i Honningsvåg (til morten: og fangede mange fisk) Herfra sejler vi videre til sortland på Lofoten. 13/6
Lørdag 9/6
Vi er ankommet til Nordkap og alt er vel, selvom vejret ikke er det bedste.
Fredag 8/6
Vi er kommet gennem Finland, en ikke specielt seværdig tur. Derimod var turen over Finmark flot, og specielt et stykke ca. 20 km fra Alta, hvor man kører ned gennem en slukt langs med en flod. Det var et utroligt smukt stykke. Fra Alta til Smoerfjord var lige så enestående. Efter at vi have kæmpet os op på fjellet, kørte vi et langt stykke over trægrænsen med fantastiske og spetakulære udsigter. Og en dejlig fast rygvind var med til at forherlige oplevelsen. Vi er på Nordkap på min fødselsdag, meget passende da vi jo så er garanteret godt vejr.
Lørdag 2/6
Er i eftermiddags kommet til Karesuando, ved den finske grænse. Vi ligger her på camping, for et bad var påkrævet. Vi har ca. kørt 85 km om dagen og formen er efterhånden i ved at komme på plads, selv om min bagdel kan sammenlignes med en der har været i amrikansk fængsel i 1½
måned. Det gør ondt men man er ved at blive vant til det.
Vi har hele vejen fulgt E 45 og det har været en fin vej på trods af at vi ikke længere møder så mange mennesker som tidligere. Selv om det er en vej man kan kører 110 på, så er folk flinke til at give os plads. Det mest farlige er rensdyrene som flere gange om dagen står/går i vejkanten. De er ligeglade med bilerne men, når vi kommer bliver de helt perplekse og render frem og tilbage overvejen.
Og tilsidst vejret. Strålende sol i en uge og idag var varmest med 25 grader. Om natten dejligt køligt omkring frysepungtet. Vejrudsigten siger sol.
Mandag 28/5
Overnatter i en same hytte ude i skoven. Samehytterne kvadratiske trehytter med 80 cm væg i højden, og derefter stråtag fra alle sider op til midten af hytten hvor skorstenen sidder. Indeni er der bænke/sovepladser på tre af siderne og et åbent bålsted i midten. Hygligt og praktisk., specielt hvis det have været koldt men det er det bestemt ikke. Vi har i 3 dage haft sol og varme og resten af ugen ser også sådan ud og endda med temperaturer på op til 25 grader, iflg. Prognosen.
Det var det gode, nu til det mere kedelige, vi er efter planen i jokkmokk i morgen. Har så cyklet i 5 dage og jeg (michael) har ondt alle steder. Mest i røven, men også mit knæ er ømt og resten af kroppen. Marianne cykler derudaf som om det var det mest naturlige i verdenen, uden at vise det mindste tegn på udmattelse. Vi har fulgt E45 de sidste 2 dage og det har bestemt ikke været charmerende. Det hele minder mest om ete cirkusoptog, bestående af en variate af forskellige europæiske nationaliteter, i autocampere, busser, biler med og uden campingvogne, motorcykler og os. Hele optoget bliver så blandet med tunge lastbiler. Alle virker til at have samme mål, Norkapp. Væk er charmen ved de små og hygelige byer langt ude i skoven, sammen med alle de fantastiske mennesker.
Vores plan var da også at dreje fra de store veje og følge små grusveje, men men som cykelformen er just nu, er det jeg behøver IKKE små hullede grusveje med bbratte bakker.
Vi mangler dog at berette om vores dage i Slussfors, en by ved blåvejen med, gætter jeg 200 indbyggere. Vi havde her, efter vi kom tilbage fra Mo i rana, 4 dage mens vi ventede på cyklerne. Vi overnattede i et vindskyd/shelter, ved søen lige ved byen.
Vi travede rundt i området og kom tilfældigt forbi et sted hvor de opdrættede røddinger (fisk). Her fik vi fortalt lidt om hvordan sådan noget går til, med computerstyret fodring osv. alt for at sikre optimal vækst. Inden vi gik videre blev vi tilbudt nogle fisk, leveret til vores ”dør” hvilket vi glade takkede ja tak til.
Efter vores vandretur, gik vi op skolen som også indeholder et bibliotek. Her var der bycafe, 4-6 aftener om året hvor dem der har lyst, mødes over en kop kaffe og kage. Vi fik snakket, hygget og mødte mange flinke byboerer. Lånte et par bøger og var heldige at bl ive inviteret på middag næste aften. Tilbage i vindskydet hang der flotte fisk og ventede på os, som hrtigt blev grillet på bålet sammen med kartofler og diverse rodfrugter. Egenligt var det meningen at vi skulle spise fisken som forret, og så lidt lam til efterret. Fiskene var dog så fantastisk udsøgte at der ikke var plads til andet.
Dagen efter var vi, ud over vores daglige tur til købmanden for at spørge efter vores cykler, på restaurant ”solvänden”. Et unikt sted, som måske mere er en blanding mellem en amerikansk trucker cafe og en burgerbar, end en restaurant. Dette sted drives og ejes af en 78 årig mand, Klas Jakobson. Klas er lige så unik som stedet og en frisk mand der, udover at drive stedet, arbejdrer med at opfinde ting, og tegne og udvikle hovedproduktet som er et luftrensningssystem. Desuden kører han motorcykel når han kan se sit snit til at lukke et par timer. Vi fik lov at låne bad og vaskemaskine, før vi skulle til middag hos Niels-Arne og Marit.
Hos Nils-Arne og Marit havde vi en virkelig hyggelig aften med dejlig mad, dessert mm.
Meget mere kan fortælles men vi må cykle videre i sommervarmen.
